Danmarks tætteste hus
Danmarks tætteste hus
er et Future House
Allerede i 2010 udnævnte Jysk Trykprøvning et hus fra Future House som det tætteste hus, firmaet nogensinde havde testet. Og i 2016 er det fortsat Danmarks tætteste hus.
I dag bygger Future House huse, der er så tætte, at de uden problemer lever op til de skrappeste krav i den kommende energiklasse 2020. Faktisk er vores huse dobbelt så tætte, som energiklassen kræver.
Det kan få store konsekvenser,
hvis dit nybyggede hus er utæt
Tætheden er et af de vigtigste parametre at stille krav til, når man opfører en energirigtig bolig. Mange fokuserer på isolering, men en god isolering er afhængig af et tæt hus, der kan holde den varme luft inde og holde træk ude.
Blæser der blot en smule vind ind gennem konstruktionen – fx ved skunk, væg eller hjørne – blandes koldt luft udefra med varm luft indenfor. Resultatet er et usundt indeklima med risiko for fugt, råd og svamp i huset. Samtidig vil din varmeregning blive unødig høj.
Unik byggekonstruktion
Future House bygger huset på stedet tilpasset grundforholdene og omgivelserne. Vi har udviklet en særlig velfungerende byggekonstruktion, der sikrer huset mod utætheder. Derfor har vi mulighed for at bygge huse, der er helt tætte – og det får vi selvfølgelig tjekket med trykprøvninger undervejs i byggeprocessen.
Vi oplever stadig teknologiforskrækkelse på markedet for lavenergihuse og passivhuse og forestillinger om, at det kan være risikabelt at bygge tætte huse. Den barriere bryder Future House ned og samtidig gør vi op med forestillinger om, at det er dyrt at bygge grønt.
Med Danmarks tætteste og bedst fungerende passivhuse har Future House opnået markedets bedste resultater, når det gælder om at bygge energibevidst og energibesparende.
Vælg et Future House og sov roligt om natten,
for vi garanterer:
- et sundt indeklima
- god ventilation
- god akustik
- og den lavest mulige varmeregning