Sådan sorterer du elektronikaffald fra smart home derhjemme

Når du vil sortere elektronikaffald fra dit smart home, handler det om at holde tre ting ude af skraldespanden: batterier, småt elektronik og lyskilder. De skal i stedet samles på ét fast sted i huset og afleveres på genbrugspladsen, i en kommunal indsamlingsordning eller hos en forhandler med returordning. Jo flere sensorer, smarte stik, kameraer, opladere og elbilskabler der er i huset, jo hurtigere hober småtingene sig op i skuffer og kasser. Derfor skal der være et system. Her får du en trin-for-trin-plan til at skelne, samle, mærke og aflevere, samt en huskeliste til hverdagen.

Hvad tæller, når du skal sortere elektronikaffald i et smart home?

Et traditionelt hjem har måske en tv-fjernbetjening og et par batterier i en skuffe. Et smart home har ofte langt flere enheder. Hver enhed har sin egen levetid, og de bliver udskiftet, når et nyt system, en ny protokol eller en ny app gør dem forældede. Resultatet er en løbende strøm af små ting, som ingen rigtig ved, hvad man skal gøre med.

Tommelfingerreglen er enkel: Har produktet et stik, en ledning, et batteri, en printplade eller en lysdiode, er det elektronik. Det gælder, selv om det er meget lille eller ser helt harmløst ud.

Typiske ting fra et smart home

• Netværksudstyr: gamle routere, mesh-enheder, switche, access points og strømforsyninger til dem.
• Styring og hubs: gateways til Zigbee eller Z-Wave, smarte kontrolenheder og væg-paneler.
• Sensorer: bevægelsessensorer, døre- og vinduessensorer, temperatur- og fugtmålere, lækagesensorer.
• Smarte stik og relæer: stikkontakter med måling, moduler til lysstyring og termostater til radiatorer.
• Kameraer og dørklokker: også dem, der er blevet erstattet af en nyere model.
• Lyskilder: LED-pærer, smarte pærer og LED-strips, uanset om de er forbundet til wifi eller ej.
• Opladere og kabler: USB-opladere, strømforsyninger, ladekabler til telefoner, tablets og robotstøvsugere.
• Lyd og fjernbetjeninger: smarte højttalere, fjernbetjeninger og knapper.

Elbilen og elbilens tilbehør

Har du elbil, kommer der flere ting til: ladekabler, adaptere, nøglebrikker, opbevaringspunkter til ladekabler og nogle gange små måleenheder. Almindelige ladekabler og adaptere er elektronik og skal behandles derefter. Selve ladeboksen på væggen og bilens store batteri hører derimod ikke til i den lille indsamlingsstation (se afsnittet om større ting længere nede).

Batterier er en egen kategori

Batterier skal sorteres fra elektronikken, selv om de ofte sidder inde i den. Det gælder:

• almindelige batterier i sensorer og fjernbetjeninger
• knapcelleindsatser i nøgler og små sensorer
• genopladelige batterier
• powerbanks
• batterier fra robotstøvsugere, håndværktøj og elcykler

Litiumbatterier kræver ekstra opmærksomhed, fordi de kan give brand, hvis de bliver beskadiget eller trykket sammen. Det kommer vi tilbage til.

Giv kategorierne faste navne, før du begynder at samle

Det er svært at sortere, hvis man først skal tænke over, hvad kassen hedder. Skriv derfor kategorierne ned, før du køber kasser, og brug de samme ord hver gang. Mange gør det nemt for sig selv med tre til fire navngivne beholdere: batterier, småt elektronik, pærer og lyskilder samt en kasse til ting, der skal tjekkes eller nulstilles. Når kategorierne er klare, kan du mærke hver beholder med klistermærker til affaldssortering, så hele husstanden kan se, hvad der hører hvor. Det gælder især børn, gæster og dem, der ikke selv har opsat smart home-systemet. Vælg mærkater i en kvalitet, der kan tåle fugt, støv og temperaturskift. Det er vigtigt i en garage eller et teknikrum, hvor almindeligt papir hurtigt bliver slidt.

Det skal ud af hverdagsaffaldet

Det største problem er ikke, at folk ikke vil sortere. Det er, at små ting ender i restaffaldet af ren vane eller fordi man er i tvivl. En lille sensor, et slidt USB-kabel eller en defekt pære fylder så lidt, at det føles uskyldigt at smide den ud sammen med resten. Men det er netop de små ting, der tilsammen gør forskellen.

Hold disse ting ude af restaffald, plast og metal

• Batterier af enhver type: også de tomme. Et brugt batteri kan stadig indeholde energi.
• Elektronik med indbygget batteri: en smart dørklokke, en bærbar højttaler eller en trådløs sensor skal ikke i hverken plast- eller metalbeholderen, selv om de består af plast og metal.
• Kabler og opladere: de ligner plast og kobber, men tæller som elektronik.
• LED-pærer og smarte pærer: de indeholder elektronik og er ikke glasaffald.
• Elektronik i emballage: når du pakker en ny router eller et nyt kamera ud, skal emballagen sorteres som pap eller plast, mens det gamle produkt går i elektronikkassen.

En typisk fejl: Elektronik i plast- eller metalaffaldet

Mange forveksler elektronik med materialer. Fordi en gammel router for det meste er plast, bliver den smidt i plastbeholderen. Det er forkert. Det er et elektronisk produkt, og det skal behandles som sådan, så de enkelte materialer kan skilles ad og genanvendes korrekt. Plastbeholderen er til emballage og andre plastgenstande, ikke til apparater.

Pærer kræver et ekstra tjek

LED-pærer, sparepærer og lysstofrør håndteres typisk anderledes end gamle glødepærer. Hvilken beholder eller aflevering der er rigtig, afhænger af din kommune, så slå det op i kommunens affaldsguide. Smarte pærer med wifi eller Bluetooth er elektronik og skal ikke ses som almindelige pærer.

Slet data, før du afleverer

Sikkerhed handler også om dine data. Gamle routere, kameraer, smarte højttalere og hubs kan indeholde wifi-oplysninger, konti og optagelser.

1. Fjern enheden fra appen og fra din konto.
2. Foretag en fabriksnulstilling, hvis produktet har en.
3. Tag hukommelseskort og USB-drev ud.
4. Skift adgangskoden til dit wifi, hvis den gamle router har været i brug i længere tid.

Tag først derefter enheden med i elektronikkassen. Bor du i et hjem, hvor flere bruger systemet, så aftal, hvem der nulstiller hvad.

Hvor skal batterier og småt elektronik hen?

Når du har sorteret, skal tingene afleveres rigtigt. I Danmark er der flere muligheder, og de er ikke ens fra kommune til kommune. Overordnet kan du regne med fire spor.

Genbrugspladsen

Genbrugspladsen er det mest sikre sted, fordi her står der typisk beholdere til både småt elektronik, batterier og farligt affald. Samle gerne flere ting, så du ikke kører efter en enkelt sensor. Når du står på pladsen, så brug skiltene eller spørg personalet, hvis du er i tvivl om en bestemt genstand.

Kommunale indsamlingsordninger

Nogle kommuner har ordninger, hvor du kan lægge småt elektronik og batterier i en pose ved skraldebeholderen eller i en særlig kasse, som bliver hentet. Andre har opstillet indsamlingspunkter ved genbrugsstationer eller i kvarteret. Hvilke ordninger du har, finder du på din kommunes eller dit affaldsselskabs hjemmeside. Her ser du også, om poserne skal være gennemsigtige, og hvordan batterier skal pakkes.

Forhandlere og butikker

Butikker, der sælger batterier, har en forpligtelse til at tage imod brugte batterier, og mange har en indsamlingsboks ved indgangen. Nogle forhandlere af elektronik tager også imod småt elektronik. Det er en praktisk løsning, hvis du alligevel skal handle. Spørg i butikken, hvad de tager imod, da reglerne afhænger af butikkens type og størrelse.

Giv videre eller sælg, hvis det virker

Ikke alt skal afleveres som affald. En funktionsdygtig router, et kamera, der stadig virker, eller en samling kabler kan sælges, gives væk eller bruges på ny af en nabo eller et familiemedlem. Husk blot at nulstille enheden først. Er der tale om elektronik, der er gammelt, usikkert eller ikke længere får opdateringer, er det bedre at aflevere det.

Særlig omhu med litiumbatterier

Litiumbatterier, powerbanks og batterier fra robotstøvsugere kan give brand, hvis de bliver beskadiget, punkteret eller kortsluttet. Følg derfor disse enkle regler:

• Dæk polerne på batterier med tape, eller læg hvert batteri i sin egen lille pose.
• Opbevar batterierne tørt og køligt og væk fra direkte sol og varmekilder.
• Brug en beholder, der ikke er brændbar, og som ikke står tæt på noget let antændeligt.
• Smid dem aldrig i restaffald, og pres dem ikke ned i en overfyldt beholder.
• Hvis et batteri er opsvulmet, beskadiget, varmt eller lugter underligt, så hold afstand og følg kommunens vejledning. Ved røg eller brand ringer du 112.

Du kan læse mere om batterier, elektronik og farligt affald hos Miljøstyrelsen, og kommunen kan fortælle, hvordan beskadigede batterier skal afleveres lokalt.

Større ting hører ikke hjemme i stationen

Nogle komponenter i et teknologitungt hjem er for store eller for specielle til den lille indsamlingsstation:

• Ladeboks på væggen: nedtagning bør ske ved en autoriseret elektriker. Spørg dem også, hvordan boksen afleveres korrekt.
• Elbilens store batteri: det håndteres af værkstedet eller forhandleren i forbindelse med service eller udskiftning. Det skal aldrig ende hos dig som affald.
• Hjemmebatteri og vekselretter: hvis du har solceller med batterilager, er det installatørens opgave at tage anlæggets dele ned og aflevere dem.
• Røgalarmer: tjek kommunens regler for, hvordan de afleveres, da typerne kan være forskellige.

Sådan indretter du en lille indsamlingsstation

En indsamlingsstation behøver ikke at være stor. Den skal bare være let at finde, let at bruge og placeret, hvor du ofte kommer forbi. Jo mindre besvær, jo større chance for, at hele husstanden bruger den.

Vælg det rigtige sted

• Bryggers: et godt valg, hvis stationen skal ligge tæt på det daglige affald. Her er der som regel tørt og lunt.
• Garage eller carport: praktisk, hvis du alligevel går forbi med elbilens ladekabel, og der er plads til lidt større kasser. Sørg for, at stedet er tørt, og at batterierne ikke står i varme eller direkte sol. Planlægger du samtidig en ladeløsning, kan du læse, hvordan du planlægger placeringen af ladestanderen i garage eller carport, så stationen og opladningen ikke kommer i vejen for hinanden.
• Teknikrum: oplagt, hvis det er der, du alligevel arbejder med router, hubs og tavle. Hold batterierne væk fra el-tavlen og varmeinstallationer, og sørg for, at du kan komme til uden at flytte andre ting.

Vælg beholdere, der passer til indholdet

Brug ikke én stor kasse til det hele. Det ender med, at kabler filtrer sig sammen med batterier, og at små sensorer forsvinder i bunden.

• Batterier: en lille kasse eller spand med låg, helst ikke brændbar. Tape polerne, inden batterierne lægges i.
• Småt elektronik: en kasse med plads til sensorer, hubs, fjernbetjeninger og små apparater.
• Kabler og opladere: en separat pose eller kasse, så de ikke fylder i den øvrige elektronik.
• Pærer og lyskilder: en stiv æske, der beskytter mod brud, hvis du har lysstofrør eller sparepærer.
• Til nulstilling: en lille bakke til ting, hvor data skal slettes, inden de afleveres.

Mærk, så alle kan se det

En mærkning i få ord og med tydelige symboler er mere effektiv end en lang vejledning. Sæt mærkaterne på forsiden og gerne også på låget, så de kan ses både fra siden og ovenfra. Brug samme farver og formuleringer som kommunens sorteringsguide, så husstanden genkender dem. Til beholdere med batterier og pærer kan et mærkat for farligt affald være relevant, hvis din kommune behandler dem sådan. Kig efter varianter i flere størrelser, så du kan tilpasse mærkaterne både til små æsker og større spande. Overvej også at vælge udførelser med eller uden hvid kant, alt efter hvilken baggrund de skal sidde på.

Trin for trin: Din plan for at samle og aflevere

Brug denne plan, hvis du vil have orden i tingene allerede i dag.

1. Find alt frem. Gå skuffer, skabe, garage og teknikrum igennem. Saml gamle routere, sensorer, kabler, opladere, pærer og batterier på ét bord.
2. Sortér i kategorier. Del tingene op i batterier, småt elektronik, kabler og opladere, pærer og ting, der skal nulstilles.
3. Tjek, hvad der kan genbruges. Behold det, du stadig bruger. Giv videre eller sælg det, der virker og er opdateret. Resten går videre til aflevering.
4. Nulstil og slet data. Fjern enhederne fra apps, foretag fabriksnulstilling, og tag hukommelseskort ud.
5. Gør batterierne sikre. Tape polerne, især på litiumbatterier og knapceller, og sørg for, at ingen batterier ligger løse sammen med metalgenstande.
6. Opret stationen. Placér kasserne på det valgte sted, og mærk dem tydeligt.
7. Tjek kommunens regler. Find ud af, hvor og hvordan din kommune vil have elektronik og batterier afleveret.
8. Aflever med jævne mellemrum. Tag kasserne med, når de er fyldte, eller når du alligevel skal forbi genbrugspladsen eller en butik med indsamling.

Tydelig mærkning gør stationen til en vane

En station fungerer kun, hvis den bliver brugt, også når man har travlt. Når hver kasse har et tydeligt navn og symbol, behøver ingen at spørge, og ingen gætter forkert. En teenager, der skifter batteri i en sensor, kan lægge det gamle i rette kasse uden at skulle finde en voksen. Det samme gælder gæster eller håndværkere, der ellers ville lægge det i den nærmeste skraldespand. Mærkningen er den lille detalje, der forvandler et godt initiativ til en rutine.

Huskeliste til hverdagen

Et system holder kun, hvis det også er nemt at vedligeholde. Brug listen her som fast rutine.

• Når du skifter et batteri: tape polerne, og læg det i batterikassen med det samme.
• Når du køber en ny enhed: beslut med det samme, hvad der sker med den gamle, og læg den i stationen eller i nulstillingsbakken.
• Når en pære går: læg den i pærekassen, aldrig i restaffaldet.
• Når du pakker ud: sortér emballagen som pap eller plast, og hold den adskilt fra elektronikken.
• Når en enhed ikke længere opdateres: nulstil, og send den videre til aflevering.
• Hver gang du alligevel kører til genbrugspladsen: tjek, om kasserne er fyldte nok til at tage med.
• Ved sæsonskift: tjek stationen for beskadigede batterier, og tøm kasserne, hvis de er fulde.
• Efter hver aflevering: kontrollér, at mærkaterne stadig sidder fast og er læselige.
• Ved ændring af kommunens regler: opdatér kategorierne og mærkningen, så de passer til den lokale ordning.

Tjek altid din kommunes regler

Der findes ikke ét svar, der passer til hele landet. Nogle kommuner har afhentning, andre kræver, at du kører til en genbrugsplads. Nogle ser LED-pærer som farligt affald, andre som småt elektronik. Slå din kommunes affaldsguide op, eller kontakt affaldsselskabet, hvis noget er uklart. Miljøstyrelsen giver overordnede oplysninger om batterier og elektronik, men det er altid din kommunes konkrete regler, du skal følge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad tæller som småt elektronik fra et smart home?

Alt med stik, ledning, batteri eller kredsløb tæller som udgangspunkt, for eksempel sensorer, routere, hubs, smarte stikkontakter, kameraer, fjernbetjeninger, opladere og kabler. Smarte pærer og LED-pærer er også elektronik. Tjek din kommunes guide for de præcise grænser.

Må jeg smide batterier i restaffaldet?

Nej. Batterier skal afleveres separat, uanset om de er tomme eller ej. Du kan aflevere dem på genbrugspladsen, i en kommunal ordning eller i en butik med indsamling. Litiumbatterier bør du tape over polerne på, før du afleverer dem.

Hvad gør jeg med en gammel router eller et kamera med personlige data?

Fjern enheden fra din konto og app, foretag en fabriksnulstilling, og tag hukommelseskort ud. Aflever den derefter som småt elektronik, eller giv den videre, hvis den stadig virker og får opdateringer.

Kan jeg aflevere ladekabler og opladere sammen med andet elektronik?

Ja, de hører til elektronik og kan normalt afleveres sammen med småt elektronik. Saml dem gerne i en separat pose, så de ikke filtrer sig ind i andre ting i kassen.

Hvem tager sig af ladeboksen og elbilens batteri, når de skal udskiftes?

Det skal ikke håndteres som almindeligt husholdningsaffald. Ladeboksen bør tages ned af en autoriseret elektriker, og elbilens store batteri håndteres af værkstedet eller forhandleren. Spørg dem, hvordan afleveringen foregår.