120m2 Lavenergibolig i Holbæk

På en ny udstykning i Holbæk har vi opført dette lavenergihus i energiklasse 2020 / A++, i vedligeholdesfrie materialer og med ekstremt lavt energiforbrug. Future House opfører individuelle arkitekttegnede  lavenergi- og passivhuse i samarbejde med arkitekttegnestuen novaform ApS.

Projektets fakta

Energistandard: 2020
Placering: Holbæk
Brutto areal: 120 m2
Bygningsår: 2014-15
Arkitekt: Novaform
Ventilation og varmekilde  Drexel und Weiss

 

Bygherres udtalelse

Det startede med en vision

Vi ville selv bygge vores eget hus!

Men med to børn og begge med fuldtidsarbejde ville det tage lang tid.

Så vi måtte prioritere, hvad der var vigtigst (at bygge selv og ikke have tid til børn, familie mv, eller få det bygget af et firma). Vi prioriterede at det vigtigste var, at være sammen med vores børn og familie.

Så vi måtte ”på jagt” efter et byggefirma, der kunne bygge et bæredygtigt hus, have minimal vedligeholdelse og være ”fremtidssikret” (i forholdt til lavt varmeforbrug, optimalt indeklima, lys indfald og trivsel).

Efter den første søgning på nettet, stod der Future House øverst. Der stod alt det vi gerne ville med et hus, og vigtigst af alt, så virkede Henning troværdig og ærlig, og det blev kun yderligere forstærket i den første telefonsamtale vi havde med ham.

Det viste sig, at troværdig er lige hvad Henning er! Henning og hans dygtige team har bygget vores hus med kærlighed til faget og øje for detaljer og høj kvalitet.

At få bygget hus er en proces som alt andet i livet. Der skal træffes mange beslutninger før og undervejs, og det kræver, at der er god dialog, respekt og ærlighed. Alle de værdier bygger Future House ud fra. De overholdt alle tidsplaner, og vi var sågar så heldige, at vi kunne flytte ind i huset lidt før planlagt overtagelse.

Henning er et fantastisk menneske, som vil gøre alt hvad han kan, for at gøre jeres hus til det bedste hus, for jer. Det ved vi! For sådan har vi i hvert fald oplevet ham, da han skulle opføre vores hus! Vi vil til enhver tid, anbefale ham!

De varmeste anbefalinger, herfra

Lea og Rasmus